Profil

Give Kranservice blev grundlagt af Viggo Hansen d.15 januar 1988 på Hjortsvangen i Give.

Viggo havde dengang knap 20 års erfaring med opbygning samt reparation af forskellige krantyper og størrelser. Der blev fra starten ansat 1 svend, herefter tog udviklingen fart, og i 1989 fik vi forhandling af Palfinger kraner, vi har siden solgt over 400 nye kraner / opbygninger. Palfingers største kran var på dette tidspunkt en 45 TM med 4 hydrauliske udskud. I dag hedder den største 150 TM, med 9 hydrauliske udskud.

Der gik ikke mange år, før pladsen blev for trang, og i november 1994 flyttede firmaet, nu med 5 ansatte, til Brande i lejede lokaler på den nuværende adresse.

November 1998 køber Viggo Hansen bygningerne samt 22.000 m2 tilhørende jord. Dog forbliver auto lakeriet udlejet til anden side.

I 1999 blev firmaet omdannet til et A/S, og i 2000 blev der etableret nyt lager.

I oktober 2005 kommer Viggos 2 sønner, Sonny og Henrik Hansen, med i firmaet.

Oktober 2007 køber de yderligere andele, så firmaet i dag er ejet af Viggo, Henrik og Sonny med ligelige andele.

I januar 2008 blev det besluttet at bygge endnu en hal på 480 m2 med 1 stk 10Tons samt 1stk 5 tons traverskran for at lette håndteringen af de store kraner som vi sælger i dag.

Give Kranservice A/S er i dag blandt de førende inden for opbygninger af storkraner, hvor vi i dag leverer kundetilpasset totalopbygninger af enhver art. Give Kranservice er den forhandler der lagerfører Danmarks største udvalg i originale Palfinger reservedele. Endvidere lagerføres en række originale dele til såvel, Effer, Fassi, HMF, Bonfiglioli samt Hiab kraner.

Et af vores specialer er kraner godkendt til mandskabskurv i henhold til EN 280, hvor vi b. la har monteret Danmarks største traktormonterede kran en PK 60.002. kran med Fly-Jib godkendt til mandskabsløft.

Firmaet har i dag en medarbejderstab på 10-12 ansatte, som alle har mange års ancinitet, hvilket er til stor glæde og gavn, for vore kunder i det daglige arbejde.